I/S Elstrup Mølle og Møllerimuseum.
En af de sidste fredede møller ligger i Elstrup – midtvejs mellem landsbyen Helved og Guderup. Elstrup Mølle blev rejst i 1888. Den ligger højt med storslået udsigt over de alsiske marker, de levende hegn og den nærliggende skov. I dag har Elstrup Mølle hverken vinger eller hat, så noget kunne sagtens tale for, at det var ganske fornuftigt at rive de gamle møllebygninger ned. Men dem, der bor i området, har villet det anderledes. De ser en gammel mølle i en ny tids lys, hvor vindenergi, det at dyrke og forarbejde råvarer lokalt og bruge dem til at fremme grøn gastronomi, er vigtige bidrag til at styrke biodiversiteten og sikre os alle en bæredygtig fremtid. Derfor har Møllens Venner i en årrække arrangeret masser af events for at skaffe midler til at købe møllen. Det køb faldt på plads i efteråret 2021. Elstrup mølle er i dag en selvejende institution.
Adresse :
S/I Elstrup Mølle og Møllerimuseum
Fynshavvej 12
Elstrup
6430 Nordborg
Kontakt :
Elstrupmolle@gmail.com
CVR nr. 4174 0868
Åbningstider:
Efter aftale
Send venligst en mail.