8-9 september 2018






6. april 2019






































15. Marts 2019







































9. Februar 2019






































9. December 2018






































27. Oktober 2018


Musik arrangement med Ib Grønbæk



































26. Oktober 2018


Musik arrangement med Souvenirs




































13. Oktober 2018


Musik arrangement med Jette Torp og Jan Kaspersen duo


































29. September 2018






16. marts 2018


Musik arrangement med Kim Sjøgren








































2. og 3. december 2017


Kom til hyggelig julemarked i den gamle Elstrup mølle

17. marts 2018: Børnekoncert med Frank Megabody






































17. marts 2018: Koncert med Frank Megabody & søn




































2. og 3. december 2017: Julemarked i Elstrup Mølle


Vi åbner dørene til Als’ hyggeligste Julemarked lørdag den 2. og søndag den 3. december

Begge dage fra kl 10.00 til 16.00

30 udstillere med deres forskellige boder, byder på alt fra håndlavede smykker, strik, glaskunst, nisser, patchwork, kort, juledekorationer, pileflet, knas og søde sager, hudpleje, frugt, porcelæn, jern, honning og betonting til salg af juletræer og pyntegrønt.

Der er et julehyggehjørne til børnene hvor de kan være lidt kreative i løbet af dagen.

Der hestevognskørsel søndag fra kl. 11.00 og Julemanden deler godteposer ud kl. 14.00.

Kommer man før det, er der selvfølgelig poser til alle børn ifølge med en voksen.

Vores hyggelige cafe’ er åben begge dage. Her kan man få varmen og nyde æbleskiver, hjemmebag og lune drikke m.m.

Entré kr. 20,-, børn under 12 år gratis.


Vi ses i Elstrup Mølle



9. og 10. september 2017: Høst- og Plantemarked i Elstrup Mølle


Den 9. og 10. September fra kl. 10-16 Holder vi, hvis vi selv skal sige det, Als' hyggeligste Høstmarked. Vores gårdsplads emmer af høstfest med levende dyr, honning, frugt og grønt. Møllen er pyntet op på flotteste vis. Det Oser af gammeldags Høstfest med gamle traktorer og heste der pløjer. Vi slår dørene op til håndarbejde, husflid, kræs til ganen, spegepølser, frugt og vin.


Hesten står klar med vognen og venter på næste tur.


Vi tilbyder lækkerier til både syn og sanser.


Den gamle møllecafe' er åben og byder på lidt til både sult og tørst.






Fredag den 5. maj 2017:


Ølsmagning på Elstrup Mølle.

Fredag den 5. maj 2017 kl. 18.00.

Der vil blive prøvesmagt 10-12 forskellige slags øl, og der serveres let traktement samt snacks.

Ølentusiast Frank Truelsen inviterer på en rejse ud i øllets mangfoldige verden, hvor smagsløgene for alvor kommer på arbejde.

Storm P. sagde engang: ”Øl er øl…” – det er ifølge Frank Truelsen en sandhed med store modifikationer.

Øl spænder, ikke kun i farve, men i særdeleshed også i smag over et uendeligt spekter. Og det vil Frank, både med ord og smagsprøver, give eksempler på.

Der skal smages vildtgæret belgisk frugt-øl, tysk øl brygget på røgmalt, voldsom humlet IPA, kulsort og slagkraftig stout og meget mere.

Frank har siden 2003 holdt foredrag og øl smagninger, og har gennem mange år tilegnet sig stor viden omkring øllet og dets væsen. Han har i 10 år været formand for Danske Ølentusiaster i Haderslev og har i flere omgange fungeret som rejseguide på ”øl-safari” i Sydtyskland.

Pris for aftenens arrangement 200,00 kr.

Tilmelding senest den 26. april 2017.

Til Jan Jørgensen på tlf.: 61602238

Vel mødt Elstrup mølles venner.




Lørdag den 14. oktober 2017:


Koncert med Tom Donovan.

På Elstrup mølle, Lørdag den 14. okt. 2017

Kl. 18.00 bespisning samt koncert 225,00 kr.

Kl. 20.00 koncert billet 140,00 kr.

Billetter bestilles ved Jan Jørgensen tlf. 61602238

Vel mødt Elstrup mølles venner.













torsdag den 12. oktober samt Fredag den 13. oktober 2017:


Koncert med Ib Grønbæk 

På Elstrup mølle, Torsdag den 12. okt. samt Fredag den 13. okt. 2017

Kl. 20.00 Koncert inkl. Let anretning 185.00 kr.

Billetter bestilles ved Jan Jørgensen tlf. 61602238

Vel mødt Elstrup mølles venner.








Fredag den 13 okt. er udsolgt men der er endnu billeter til Torsdag den 12 okt.








Onsdag den 8. marts 2017 kl. 19.00 :


Braue Tyrolerorkester på Elstrup mølle

Kom og vær med til en hyggelig aften på Elstrup mølle.

Der kan købes kaffe og kage, øl og vand.

Entré: Du bestemmer selv prisen, Broager brandværns tyrolerorkester donerer al overskud til Elstrup mølles venner.

















Lørdag den 11. marts 2017 kl. 20.00 :


Kom og deltag i endnu en hyggelig koncert på Elstrup Mølle. Denne gang er der koncert med Lasse og Mathilde der spiller ren nostalgi med Fyn er fin, Lundeborg m.m.


Koncert inkl. let anretning i pausen: 165,00 kr.

Billetter bestilles ved Jan Jørgensen tlf. 61602238


Vel mødt Elstrup mølles venner.

Døren åbnes kl. 19.00 Billeter kan købes ved Jan Jørgensen på 61602238


















Lørdag den 4. marts 2017 kl. 19.00 :


Kom og hør Koncert med Peter Vinkinde Trio. Desværre er koncerten allerede udsolgt














Lørdag den 26. og 27. november 2016:



Mandag den 31. oktober 2016:


Pressemeddelelse

LOKAL KULTURFORENING HÆDRES AF KOMPONISTER


Spillestedet Elstrup Mølle hædres for sit arbejde med at skabe et sprudlende musikliv med udgangspunkt i lokalområdet. Som en ekstraordinær tak for den store indsats har 1700 komponister og sangskrivere besluttet, at Elstrup Mølle og ni andre udvalgte musikforeninger nu får en ekstra musikoplevelse. 


De er ikke vant til så stor opmærksomhed som de rigtig store spillesteder. Men landets komponister og sangskrivere har nu alligevel et godt øje til de frivillige ildsjæle på Als. Nu hædres musikspillestedet Elstrup Mølle for arbejdet med at skabe spændende anderledes musikoplevelser.

Musikforeningen viser, at der rent faktisk er et publikum til de mange spændende musikgenrer, uanset hvor vi færdes og lever, lyder det fra komponistforeningen DJBFA / Komponister og Sangskrivere.

I anledning af Spil Dansk får Elstrup Mølle mulighed for at præsentere en koncert med Kristian Lilholt Trio lørdag den 5. november i forbindelse med Spil Dansk ugen. Også ni andre musikforeninger fordelt over hele landet og deres musikalske ildsjæle hædres for deres store indsats.

For Elstrup Mølle er musikken også et projekt, der handler om selve møllen, fortæller Jan Jørgensen:

“Vi har nok et af Danmark´s mindste spillesteder med plads til bare 97 gæster. Formålet med vores koncerter er at samle penge ind til, at vi kan få vinger på vores mølle. Alle arbejder gratis. Der er mange koncerter på Als, men vi har fundet en lille niche. Og vi har et meget trofast publikum, når de først har besøgt os én gang. Men det hele smelter også sammen i et.  Igennem mit frivillige arbejde som booker på Nord Als Musikfestival kender jeg musikerne rigtig godt. Så jeg kan ringe til de fleste. Og mange vil gerne spille sådan et intimt sted”, fortæller Jan Jørgensen.

Ildsjælene er med til at give publikum store musikoplevelser, fastslår Morten Alfred Høirup, der er næstformand i DJBFA / Komponister og Sangskrivere.

Morten Alfred Høirup mener, at de entusiastiske frivillige i foreningerne betyder meget for mangfoldigheden i dansk musik:

“De er med til at synliggøre den fantastiske bredde i dansk musikliv. Musikforeningernes publikum stoler jo på, at foreningerne vil dem det godt, også når publikum bliver udfordret på deres musikvaner. Det betyder, at folk ofte oplever musik, som de ikke kender i forvejen og får en stor oplevelse ud af det”, siger Morten Alfred Høirup og tilføjer:

“Vi vil gerne hylde de mange ildsjæle, som er med til at vise, at man ikke altid behøver en stor flot koncertsal. Musikoplevelsen kan skabes lige nede om hjørnet. I DJBFA håber vi naturligvis også, at vores hæder til de ti musikforeninger måske kan give endnu flere lyst til at skabe den slags oplevelser”, siger DJBFAs næstformand.


For yderligere oplysninger:

Jan Jørgensen, Elstrup Mølle, mobil 61602238

Morten Alfred Høirup, næstformand DJBFA / Komponister og Sangskrivere, mobil 21676913

Thomas Garlov, kommunikationschef DJBFA / Komponister og Sangskrivere, mobil 53 53 06 26



Lørdag den 5. novenber kl.20.00 :


Kom og hør Koncert med Kristian Lilholt trio


I forbindelse med "Spil Dansk dag 2016", har "Musikkens Ildsjæle" (som er et samarbejde mellem DJBFA og udvalgte musikforeninger), udvalgt vores lille intime spillested, - Elstrup mølle, til at være en af 10 spillesteder i hele Danmark der er kommet i betragtning til at få økonomisk støtte, til afholdelse af en koncert.


Elstrup Mølles Venner er meget taknemmelige for den støtte vi hermed er blevet tildelt, og siger tusind tak til "Musikkens ildsjæle"


Elstrup Mølles Venner har derfor valgt, at vores koncert bliver med Kristian Lilholt Trio.


I starten af 2005 forlod Kristian, Lars Lilholt Band, og det første album i hans "nye" liv blev Vejen videre, hvor han for første gang siden de 2 vinylplader i midt-80erne sang sange på dansk. Albummet fik fine anmeldelser, og især duetterne med Anne Dorte Michelsen blev fremhævet som særdeles vellykkede.Hans soloshow blev udvidet til, udover Lasse Jørgensen, at indeholde den unge sangerinde Ida Friis Virenfeldt. Hun blev valgt ud blandt alle de mange som Lasse og Kristian i et par sæsoner inviterede indenfor rundt om i landet.I oktober 2006 kom så albummet Her og langt væk hvor Ida fik sin CD debut. 4 duetter er det blevet til og i alt 80 minutters musik der endnu engang viser Kristian Lilholts store potentiale.


Kom og vær med til et virkelig hyggelig arrangement:


Pris 175,00 kr. inkl. let anretning


Billetter bestilles ved Jan tlf. 61602238





Lørdag den 8. oktober kl.18.00 :


Kom og hør Koncert med Ester Brohus


Ester Brohus har haft gang i sin professionelle karriere som countrysanger siden 1992, men den blev grundlagt allerede i de tidlige ungdomsår med gospel og kristendom, for hun er ud af den musikalske Brohus-familie fra Hedensted, som gennem 1970'erne og op til midten af 1980'erne turnerede rundt til markedspladser, kirker, fængsler og idrætshaller i hele landet med gospel-musik og kristen forkyndelse. Ester brohus kan med sin kraftfulde stemme fortolke og fremføre egne som såvel andres sange,med en særlig nærvær. Country og roodsmusikken ligger Ester meget nær.


Til koncerterne medvirker datteren Sabrina Brohus. Deres klangflager og harmonier skaber et helt specielt rum for sangene.


Kom og vær med til en virkelig hyggelig aften i Elstrup Mølle:


Bespisning samt koncert 285,00 kr.Starter kl 18:00. Menu'en består af Sammenkogt ret med ris og salat.


Koncert billet 195,00 kr. Koncerten starter kl 20:00.


Billetter bestilles ved Jan tlf. 61602238





Lørdag den 1. oktober kl.20.00 :


Kom og hør Beatles koncert med Dr. Roberts


















Torsdag den 28. april kl.19.00 :


Kom og hør Tine Bruhn synge vidunderlig jazz musik i Elstrup Mølle. Tine Bruhn spiller sammen med Jacob Broholm (Keyboard) og Jesper Hinde (Bass)















Søndag den 13. marts kl.14.00 :


Generalforsamling for Elstrup mølles venner.


Dagsorden iflg. vedtægter.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen

skal være formand Carsten Andersen skriftligt i hænde

senest otte dage før.

Alle som har købt medlemskort for 2016 har stemmeret.

Medlemskort for 2016 kan købes ved indgangen.



9 marts 2016 kl 19 spiller Braue Tyrolerorkester på Elstrup mølle



















12 marts 2016 kommer Nalle & His Crazy Ivans og spiller i Elstrup Mølle





Julemarked den 29. og 30. november i Elstrup Mølle



Søndag 27. september 2015 kl. 13-16: Elstrup Mølle indvier forsamlingslokale


Den historiske Elstrup Mølle holder officiel indvielse af lokalområdets nye samlingssted; et ny istandsat aktivitets- og forsamlingslokale.


PROGRAM

  • Indvielse af aktivitets- og forsamlingslokale
  • Præsentation af Realdanias Underværkerkampagne
  • Fællesspisning (Der serveres efter princippet "Først til mølle" og så længe lager haves)
  • Rundvisning i den historiske Elstrup Mølle


Arrangementet er gratis og alle er velkommen




Lørdag 26. september 2015: Blues & Food arrangement m. HP Lange og Troels Jensen


Elstrup Mølle den 26. September 2015


Se evt. hjemmesiden: www.hplange.dk


Menu: Gumbo med varme ris

Menu + billet: 225 kr


Dørene åbnes kr. 18.30 / Mad kl. 19:00 / Koncert start kl. 20:30


Billet køb via følgende link: Place2Book


Skynd jer at tilmelde jer dette spændende og anderledes arrangement 


Arrangør:

Kultur i Elstrup/Elstrupskov og Møllens venner



12. - 13. september 2015: Høstmarked


kl. 10.00 - 16.00 beggge dage.


Der vil være pløjning med hest, og gamle traktorer hele weekenden.


Besøg vores hyggelige cafe!


Spejderne laver aktiviteter for børn


Grænseegnens kaninavlerforening laver kaninhop.


Mange boder hvor der sælges knive, jernting, ting i ben og horn, blomster, honing, frugt, pileting, smykker, strik, patchwork,


og mange andre ting ....


Program lørdag:

10.00 - 11.30 Pløjning med hest ved Mads Dau.

12.00 - 13.30 Kør en tur med Mads og hans heste !

12.30     Jagthorsblæser

13.30 - 15.00 Pløjning med hest


Program søndag :

10.00 - 16.00 Kør en tur med Aage Jørgensen og hans heste!

11.00 - 12.00 Pløjning med hest ved Arne Hansen

11.00 - 13.30 Kanin hop.

13.30 - 15.00 Pløjning med hest.



20. juni 2015: Vinsmagning i Elstrup Mølle


Elstrup Mølles Venner arrangerer vinsmagning

Med Harry Reuter, Wintrich. (Der tales tysk)

Kom og smag mange gode hvid-, og rødvine.

Lørdag den 20. juni, kl. 19.00, på Elstrup mølle.

Pris kr. 120, incl. Kaffe og boller med pålæg

Tilmelding på tlf. 29929938, eller ina.elstrupcity@gmail.com



28. og 29. marts 2015: Forårsmarked i Elstrup Mølle


Rammerne er på plads, og foreningen Elstrup Mølles Venner er klar til at afholde forårsmarked, som foregår i weekenden, 28. og 29. marts, begge dage fra kl. 10.00 til 16.00 i Elstrup mølle, Fynshavvej 12. Der vil være mange forskellige udstillere, så som Trædrejning, blomster, Pileflet, Papir/kort, Uld/patchwork, Vævning/hæklede ting, Fiskemand, Zoneterapi, Dyr-og foderartikler, tasker og magnetsmykker, og selvfølgelig har vores hyggelige café åben begge dage.

Det er som en gammel cirkushest, der har stået i stalden vinteren over, og glæder sig til at komme i gang, vi er klar til at modtage besøgende, og er glad for at kunne åbne dørene for vores første marked i år.


15. Marts 2015: General forsamling i foreningen Elstrup Mølles Venner


Dagsorden iflg. vedtægter.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formand Carsten Andersen skriftligt i hænde senest otte dage før.

Alle som har købt medlemskort for 2015 har stemmeret.

Medlemskort for 2015 kan købes ved indgangen.



6. marts 2015: Første Kultur Arrangement afholdt med stor succes i Elstrup Mølle

Fredag den 6 marts blev det første større kultur arrangement afholdt i den ny indrettede stald i den gamle Elstrup mølle. Arrangementet, som var arrangeret af “Kultur i Elstrup”, blev en fantastisk og virkelig underholdende aften i selskab med gruppen Shamrock samt 60 spisende gæster. Aftenen startede med Irish stew hvorefter Shamrock underholdt både med Irsk folkemusik samt sjove historier.













Irsk Folkemusik og fælles spisning i Elstrup Mølle


Kom til et spændende kulturarrangement med fælles spisning og efterfølgende musikunderholdning i Elstrup Mølle den 6. marts 2015.




















Shamrock

underholder efter middagen med Irsk folkemusik


Menu: Irish Stew

Menu + koncertbillet: 195 kr./person


Fælles spisning starter kl. 19:00


Arrangør: www.Elstruplaug.dk og Elstrup Mølle


Online billetbestilling: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=3d69c832ef


eller


ring på telefon 91566430 (mellem kl. 18 og 20)


Julemarked den 29. og 30. november i Elstrup Mølle



14. september 2014:


Se billeder fra høstmarkedet i Elstrup mølle som fandt sted 13 og 14 september 2014. Møllen havde mere end 400 besøgende. Elstrup Mølles Venner havde inviteret udstillere som solgte alt fra drejet træ, pileflet, malerier, knive og meget, meget mere. Man kunne også se pløjning med gamle traktorer


Klik her for at se billeder fra høstmarkedet 2014


Høstmarked den .13 og 14. september i Elstrup Mølle


13. april 2014:


Se billeder fra forårsmarkedet i Elstrup mølle som fandt sted 12 og 13 april 2014. Møllen havde mere end 450 besøgende. Elstrup Mølles Venner havde inviteret 16 udstillere som solgte alt fra drejet træ, pileflet, malerier, glaskunst og meget, meget mere.


Klik her for at se billeder fra forårsmarkedet 2014


Forårs Marked den .12 og 13. april i Elstrup Mølle


Forårs Marked D.12. og 13. april i Elstrup Mølle


Begge dage fra kl.10 – 16

Der kan stilles op og gøres klar d.11/4 fra kl.15-19

Udstillere bedes melde tilbage hvor meget plads de ønsker. Vi kan tilbyde max 1 bord af 66cm x 2,5m

Vi vil være vært til et let måltid, samt kaffe og the.

Tilmelding efter ”Først til Elstrup Mølle” princippet, dog senest d.9. marts

Prisen er 200kr for begge dage.

Udstillere kan medbringe eget bord, men stadig med max 2,5m standplads

Der vil være plads til udstillere både i stueetage og oppe i møllen.

Giv venligst besked, hvis der ønskes en plads uden trapper.

Ved tilmelding ønsker vi navn og hvad der sælges.

Tilmelding skal ske til

Inge Thomsen overby11@m........dk el. tlf. 29285952

Jette Friis drejergaarden@l.....dk el. tlf. 24253256


1. december 2013:

Se billeder fra Jul i -Elstrup -mølle som fandt sted fra 30. november til 1. december 2013. Møllen havde mere end 600 besøgende som julede i Møllen. Elstrup Mølles Venner havde inviteret 21 udstillere som solgte alt fra papirklip til nisser, smykker, strikkevarer og meget, meget mere.


Klik her for at se billeder fra Jul i Elstrup Mølle 2013


30. november og 1. december 2013:










































24. november 2013:

I år holder vi Julemarked i Elstrup Mølle. Derfor skal vi have pyntet og julet det bedste vi har lært.


D. 24/11 kl.13 går vi i juleklip! Kunne i tænke jer et par hyggelige timer i Elstrup Mølle, hvor vi klipper og pynter møllen, med det vi laver?


Vi har alt hvad der skal bruges, vi mangler bare hænderne og din egen saks

Måske har du noget gammelt julepynt, lyskæder eller andet juleri liggende, som du ikke bruger, Det modtager vi gerne.


Vi har også gran til guirlander, men mangler nogle hænder til at binde dem.


Vi gi´r kaffe, mon der var et par stykker, som ville bage en kage?


Tilmelding senest d. 20/11 til Jette eller Inge


Til julemarked d. 30/1 og 1./12, mangler vi frivillige som vil hjælpe i cafe, bage kage/æbleskiver – Så kom frisk og støt Elstrup Mølles Venner


Julehilsen

Inge og Jette

29285952/24253256


Kan din mand bruge en motorsav, så ta´ham med! Vi skal have lavet store nisser i træstammer!

Vi glæder os til at se rigtig mange, ta´bare hele familien med, der er noget at lave til alle.


27. august 2013:

Tirsdag den 27/8 blev der afholdt møde, i caféen på Elstrup mølle angående jul i møllen 2013.


Der var mødt 13 udstillere op, og yderlig tilkendegivelse fra 3 udstillere, så allerede nu, er vi sikre på at der afholdes jul i møllen i år.


Skulle du have lyst til at hjælpe, med f.eks bagning, salg af kaffe/kage, æbleskiver, klargøring af møllen, eller andet hører vi gerne fra dig.


Der er plads til flere udstillere, så hvis du ønsker at deltage med en stand hører vi gerne fra dig.


Det er meget glædeligt, at vi kan få gang i juleudstilling på møllen igen, og håber på en god opbakning fra nær og fjern.

Jul i møllen afholdes lørdag den 30/11 og søndag den 1/12, begge dage fra kl.10.00-16.00


Al henvendelse kan ske til Inge Thomsen  tlf. 29285952, eller Jette Christensen tlf. 24253256.


Med venlig hilsen

Carsten Sahl Andersen /Formand for Elstrup mølles venner


7. marts 2013:

Aktivitets og forsamlingslokale i Elstrup Mølle


Hele 218 ildsjælegrupper fra hele landet tilmeldte sig med lokale projekter i håbet om at få del i de 12millioner kroner som Realdania har afsat i deres anden ansøgningsrunde af Ildsjælekampagnen. Med bistand fra et fagligt rådgiverpanel har Realdania nu udvalgt 36 projekter på landsplan, som modtager støtte til realisering af deres mangfoldige projekter.


Elstrup Møllers Venner er en af de grupper der får støtte til et ildsjæleprojekt.


Der har i mange år manglet et godt samlings- og aktivitetssted i den lille landsby Elstrup ved Nordborg. I Elstrup og Elstrupskov landsbylaug, som har eksisteret siden 2009, har man længe haft et ønske om at have et godt sted hvor lokal befolkningen kan samles om fælles aktiviteter. Dette ønske er en central del af landsbylaugets udviklingsplan. Ligeledes har Elstrup Mølle manglet er godt aktivitetslokale hvor der f.eks. kan afholdes ”jul i møllen”, samt div. udstillinger.

Med disse ønsker i tankerne har den frivillige forening ”Elstrup Mølles Venner” ansøgt om del af midlerne fra Realdanias ildsjæle kampagne og ansøgningen har nu mundet ud i et økonomisk tilsagn på 120.000kr. Der indrettes derfor nu et brugbart aktivitets og forsamlingslokale i den gamle svinestald, der er del af den fredede Elstrup Mølle. Lokalet skal kunne danne ramme om landsbyens mange arrangementer og udstillinger.


Den fredede vindmølle er allerede under restaurering, men svinestalden er ikke en del af det projekt og står i dag ubenyttet hen. Stalden er bygget i 1948 og skal ryddes for inventar, afløb og gulv. Istandsættelsen udføres så vidt muligt af lokalt frivilligt arbejdskraft.


Når stalden står færdig vil den danne rammerne for landsbyens sociale liv og mange af de arrangementer, som afholdes i byen – bl.a. loppe- og julemarked, særudstillinger, arrangementer for landsbylauget mm. Aktivitets- og forsamlingslokalet i svinestalden vil også blive brugt af Elstrup Mølles Venner til arrangementer, der kan bidrage med midler til drift og vedligeholdelse af bygningerne, så det fredede møllekompleks sikres for eftertiden.


Se også: http://soenderborg.lokalavisen.dk/moelle-venner-faar-fondsstoette-/Sønderborg-Kultur/20130308/artikler/703129765/1987


http://byggerietsildsjaele.dk/projekter/2013/elstrup-m%C3%B8lle


23. oktober 2012:

Foreningen "Elstrup Mølles Venner" blev idag stiftet ved den stiftende general forsamling. 5 bestyrelsesmedlemmer med tilhørende supplanter, og revisorer blev ved kampvalg valgt ind og skal på førstkommende bestyrelsesmøde have sig selv konstitueret. .

Valgt til bestyrelsen blev:

Ernst Linow

Carsten Andersen

Ejner Andersen

Anders Sørensen

Sten Jørgensen

Rene Christiensen: Suppleant til Bestyrelse

Hans Skov Jeppesen: Revisor

Gretel Denker Jørgensen: Revisor

Bianca: Revisor suppleant

Mere nyt senere


18. oktober 2012:

Der indkaldes til stiftende generalforsamling tirsdag den 23. oktober 2012 kl. 19.00 i Elstrup Mølle.

samt Jul i Møllen den 24. og 25. november 2012.

Den nystiftede forening inviterer producenter og udstillere af juleting til at deltage med en stand i møllen, så kom og vær med.  Hvis du ønsker at deltage, evt. også med andre juleideer, kan du høre mere ved at henvende dig til følgende:

Carsten, ina.elstrupcity@g.....com   tlf. 2987 6620

Ejner, ejner.andersen@g......com tlf. 2126 6148

Ernst, linow@m.....dk  tlf. 2683 0989. 

Baggrunden for ovennævnte aktivitet er, at den fredede Elstrup mølle forestår en gennemgribende restaurering og for at dette kan lade sig gøre søges lokal opbakning i form af foreningen ”Elstrup Mølles venner”. Derved stiger chancerne for tildeling af økonomiske midler fra diverse fonde betydeligt. Derudover er vi sikker på at mange fra nær og fjern har et stort ønske om at komme til at se vingerne dreje igen på den gamle flotte mølle. Derfor kom og vær med om ikke andet så for at høre mere om projektet samt foreningen. Det sker den 23. oktober i møllen.


Alle er velkommen.