e-mail kontakt: elstrupmolle

Vedtægter for foreningen Elstrup Mølles Venner



Vedtægter for foreningen "Elstrup Mølles venner".

 


§ 1.

 


"Elstrup Mølles Venner", er en forening med hjemsted og virkeområde i Sønderborg kommune.

 


§ 2.



Foreningens formål er at fremme bevaringen af Elstrup Mølle, herunder istandsættelse, vedligeholdelse og som kulturhistorisk landskabselement, i overensstemmelse med tinglyst fredningsdeklaration.


Endvidere er formålet at fremme interessen for møllen, som rummer én af Danmarks fineste samlinger der viser mølleriets udvikling gennem tiderne, og andre lokalhistoriske forhold. Dette kan ske igennem arrangementer, som blandt andet Dansk Mølledag, ”Jul i møllen”, m.m.



§ 3.



Enhver interesseret kan optages som medlem mod at betale et kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentindtægterne anvendes til møllens vedligeholdelse, drift og administration.


§ 4.



Tilvejebringelse af økonomiske midler kan ske ved kontingent, tilskud, gaver, arv, bidrag fra det offentlige, private fonde, virksomheder, organisationer, indtægter fra arrangementer, privatpersoner samt gennem frivilliges arbejdsindsats.

 


§ 5.

 


  1. Generalforsamling afholdes den anden søndag i marts kl. 14 på Elstrup Mølle.
  2. Forslag som medlemmerne ønsker forelagt for den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være tilstillet formanden senest 8 dage før afholdel¬sen af generalforsamlingen.
  3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det¬te, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer dette. En sådan begæring skal indeholde angivelse af, hvad der ønskes behandlet på general¬forsamlingen. Bestyrelsen skal inden 8 dage efter begæringens modtagelse indkalde generalforsamlingen med 2 ugers varsel.
  4. Afstemning foretages med håndsoprækning, medmindre dirigenten fastsætter skriftlig afstemning eller sådan forlanges af et af de tilstedeværende medlemmer. Medlemmer er den eller dem der har købt medlemskab til det år hvor generalforsamlingen afholdes..
  5. Beslutningertræffes ved almindeligt stemmeflertal, hvor hvert betalende medlemsskab har én stemme. Kollektivt indmeldte foreninger og selskaber har ligeledes én stemme. Én person der måtte have mere end et medlemskab har dog kun én stemme.
  6. Stemmeret kan kun udøves af medlemmer over 18år, og ved personligt fremmøde.
  7. Generalforsamlingen træffer beslutninger ved simpelt flertal af de fremmødte.
  8. Ændring af foreningens vedtægter kræver vedtagelse på en generalforsam¬ling med mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer.
  9. Beslutning om nedlæggelse af foreningen "Elstrup Mølles Venner" skal ske ved vedtagelse af to på hinanden følgende generalforsamlinger og kun med 2/3 af de fremmødte stemmer.

 


§ 6.



Dagsordnen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:


1.Valg af dirigent.

2.Aflæggelse af formandens beretning for det forløbne år.

3.Forelæggelse ved kasserere n af det reviderede regnskab for det forløbne år.

4.Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår og fastsættelse af medlems¬kontingent.

5.Behandling af indkomne forslag.

6.Valg af bestyrelse og revisor samt suppleanter.

  • I lige år vælges 3 ud af de 5 bestyrelsesmedlemmer.
  • I ulige år vælges de 2 andre af de 5 bestyrelsesmedlemmer.
  • Hvert år vælges 2 revisorer samt 1 revisor suppleant
  • Hvert år vælges én bestyrelsesmedlems suppleant

7.Eventuelt.

 


§ 7.



Bestyrelsen:


a.Bestyrelsen består af 5 medlemmer.

b.Bestyrelsen konstituerer sig med formand, sekretær og kasserer på det første møde efter generalforsamlingen, og fastsætter selv sin forretnings¬orden.

c.Bestyrelsens funktionsperiode er 2 år. Genvalg kan finde sted.

d.Bestyrelsen varetager foreningens virksomhed og formål.

e.Foreningen tegnes af formanden eller sekretæren.

f.Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af foreningens virksomhed.

 


§ 8.

 


Tegning og hæftelse:


Foreningen forpligtes udadtil, i overensstemmelse med bestyrelsesbeslutninger, ved underskrift af formanden eller i dennes fravær af sekretæren.


Medlemmer samt bestyrelsen har ingen andel i foreningens formue eller overskud, ligesom de heller ikke hæfter for foreningens eventuelle gæld eller underskud.


Alene efter beslutning af generalforsamlingen kan foreningen påtage sig gældsforpligtelse eller erhverve væsentlige aktiver, herunder fast ejendom.


Beslutningen skal træffes med kvalificeret flertal som ved vedtægtsændringer.


Kassereren kan til enhver tid på egen hånd kun hæve eller overføre et af bestyrelsen fastsat maksimum beløb.



§9.

 


Regnskab og revision:


Kassereren fører foreningens regnskab og en medlemsfortegnelse.


Foreningens regnskab følger kalenderåret. Den første regnskabsperiode går fra foreningens stiftelse til det kommende årsskifte. Regnskabet udfærdiges inden hvert års 1. februar til bestyrelsens formand, som¬ overdrager det til revisorerne. Derefter forelægges regnskabet med revisionspåtegning for bestyrelsen til godkendelse.


Eksemplarer af det reviderede regnskab og forslag til kommende budget skal være til disposition for medlemmerne samtidigt med indkaldelse til den ordinære generalforsamling.


 


§ 10.



Vedtægtsændringer:


Til ændring af nærværende vedtægt kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, og mindst halvdelen af foreningens medlemmer er deltagere i generalforsamlingen.


Dersom generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, men at mindst 2/3 af de afgivne stemmer har vedtaget ændringen, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 4 uger efter beslutningen. Den ekstraordinære generalforsamling kan herefter endelig vedtage ændringer.



§ 11.



Opløsning af foreningen:


Hvis der er truffet gyldig beslutning om nedlæggelse af foreningen "Elstrup Mølles Venner", overdrages foreningens formue til Sønderborg kommune til forvaltning i henhold til formålet i Elstrup Mølles venners vedtægter og i samråd med ejeren af Elstrup Mølle.


Dersom Elstrup Mølle ikke længere forefindes, skal formuen bruges til andre formål som fastsættes på den ekstraordinære generalforsamling i forbindelse med nedlæggelse af foreningen.



 

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 23. oktober 2012 på Elstrup mølle.