- en fredet mølle på Als fuld af liv og visioner
Foreningen "Elstrup Mølles Venner"
Elstrup Mølles Venner har i over 10 år skabt aktiviteter på møllen ud fra et ønske om at fremme bevaringen af samme. De holder bl.a. julemarkeder, synger julen ind, arrangerer koncerter, holder ølsmagninger, kunstudstillinger og meget mere. De er et uvurderligt aktiv for både møllen og lokalsamfundet.
Foreningen driver facebook-profilen "Det sker i Elstrup Mølle", og der er her, du kan følge med i det hyggelige liv på møllen.
Foreningen: Elstrup Mølles Venner
Foreningen "Elstrup Mølles Venner" er en forening der ønsker at fremme bevaringen af Elstrup Mølle, herunder istandsættelse og vedligeholdelse.
Foreningens bestyrelse:
Formand:
Carsten Andersen,
tlf. 29876620
Kasserer:
Risa Andersen,
tlf. 27813484
Endvidere er formålet at fremme interessen for møllen. Dette vil ske igennem arrangementer, som blandt andet Dansk Mølledag, ”Jul i møllen”, m.m.
Enhver interesseret kan optages som medlem ved at betale et kontingent, hvis størrelse er fastsat på foreningens generalforsamling.
Kontingentindtægterne anvendes til møllens vedligeholdelse, drift og administration.
Tilvejebringelse af økonomiske midler vil ske igennem indbetaling af kontingent, tilskud, gaver, arv, bidrag fra det offentlige, private fonde, virksomheder, organisationer, indtægter fra arrangementer, privatpersoner samt gennem frivilliges arbejdsindsats.
Dit medlemskab har stor værdi !
Det totale restaureringsbudget er beregnet til ca. 13 Mio Kr. Kulturstyrelsen fik udarbejdet dette projekt af arkitektfirmaet J. Toft Jessen, Haderslev.
En stor lokal opbakning i form af medlemsskab af foreningen foreningen Elstrup Mølles Venner vil helt sikkert kunne være med til at fremme muligheden for at søge fonde om tilskud.
Foreningen skal bl.a. tilse og vedligeholde møllen efter restaureringen, da den ellers igen hurtigt vil forfalde, hvilket støttende fondene altid ønsker sig sikkerhed for ikke sker.
Dit medlemskab har derfor stor betydning for Møllens bevarelse men også for foreningens fremtidige arbejde.
Hvis du ikke allerede er medlem, men ønsker at blive det kan du kontakte en af bestyrelses medlemmerne, alternativt, kan du indbetale 50 Kr. på netbank:
Nordea: Reg nr. 2720 konto 0727-381-880
Husk at angive navn og adresse ved indbetalingen.
Ønsker du at donere et større beløb til møllen, kan dette også indbetales på ovennævnte konto.
Sekretær:
Ernst Linow,
tlf. 26830989
Bestyrelsesmedlem
Tommy Andersen
tlf. 22783436
Bestyrelsmedlem
Kenn Byllemos
tlf. 20295466
e-mail kontakt: elstrupmolle
Vedtægter for foreningen Elstrup Mølles Venner
Vedtægter for foreningen "Elstrup Mølles venner".
§ 1.
"Elstrup Mølles Venner", er en forening med hjemsted og virkeområde i Sønderborg kommune.
§ 2.
Foreningens formål er at fremme bevaringen af Elstrup Mølle, herunder istandsættelse, vedligeholdelse og som kulturhistorisk landskabselement, i overensstemmelse med tinglyst fredningsdeklaration.
Endvidere er formålet at fremme interessen for møllen, som rummer én af Danmarks fineste samlinger der viser mølleriets udvikling gennem tiderne, og andre lokalhistoriske forhold. Dette kan ske igennem arrangementer, som blandt andet Dansk Mølledag, ”Jul i møllen”, m.m.
§ 3.
Enhver interesseret kan optages som medlem mod at betale et kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentindtægterne anvendes til møllens vedligeholdelse, drift og administration.
§ 4.
Tilvejebringelse af økonomiske midler kan ske ved kontingent, tilskud, gaver, arv, bidrag fra det offentlige, private fonde, virksomheder, organisationer, indtægter fra arrangementer, privatpersoner samt gennem frivilliges arbejdsindsats.
§ 5.
§ 6.
Dagsordnen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1.Valg af dirigent.
2.Aflæggelse af formandens beretning for det forløbne år.
3.Forelæggelse ved kasserere n af det reviderede regnskab for det forløbne år.
4.Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår og fastsættelse af medlems¬kontingent.
5.Behandling af indkomne forslag.
6.Valg af bestyrelse og revisor samt suppleanter.
7.Eventuelt.
§ 7.
Bestyrelsen:
a.Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
b.Bestyrelsen konstituerer sig med formand, sekretær og kasserer på det første møde efter generalforsamlingen, og fastsætter selv sin forretnings¬orden.
c.Bestyrelsens funktionsperiode er 2 år. Genvalg kan finde sted.
d.Bestyrelsen varetager foreningens virksomhed og formål.
e.Foreningen tegnes af formanden eller sekretæren.
f.Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af foreningens virksomhed.
§ 8.
Tegning og hæftelse:
Foreningen forpligtes udadtil, i overensstemmelse med bestyrelsesbeslutninger, ved underskrift af formanden eller i dennes fravær af sekretæren.
Medlemmer samt bestyrelsen har ingen andel i foreningens formue eller overskud, ligesom de heller ikke hæfter for foreningens eventuelle gæld eller underskud.
Alene efter beslutning af generalforsamlingen kan foreningen påtage sig gældsforpligtelse eller erhverve væsentlige aktiver, herunder fast ejendom.
Beslutningen skal træffes med kvalificeret flertal som ved vedtægtsændringer.
Kassereren kan til enhver tid på egen hånd kun hæve eller overføre et af bestyrelsen fastsat maksimum beløb.
§9.
Regnskab og revision:
Kassereren fører foreningens regnskab og en medlemsfortegnelse.
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Den første regnskabsperiode går fra foreningens stiftelse til det kommende årsskifte. Regnskabet udfærdiges inden hvert års 1. februar til bestyrelsens formand, som¬ overdrager det til revisorerne. Derefter forelægges regnskabet med revisionspåtegning for bestyrelsen til godkendelse.
Eksemplarer af det reviderede regnskab og forslag til kommende budget skal være til disposition for medlemmerne samtidigt med indkaldelse til den ordinære generalforsamling.
§ 10.
Vedtægtsændringer:
Til ændring af nærværende vedtægt kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, og mindst halvdelen af foreningens medlemmer er deltagere i generalforsamlingen.
Dersom generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, men at mindst 2/3 af de afgivne stemmer har vedtaget ændringen, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 4 uger efter beslutningen. Den ekstraordinære generalforsamling kan herefter endelig vedtage ændringer.
§ 11.
Opløsning af foreningen:
Hvis der er truffet gyldig beslutning om nedlæggelse af foreningen "Elstrup Mølles Venner", overdrages foreningens formue til Sønderborg kommune til forvaltning i henhold til formålet i Elstrup Mølles venners vedtægter og i samråd med ejeren af Elstrup Mølle.
Dersom Elstrup Mølle ikke længere forefindes, skal formuen bruges til andre formål som fastsættes på den ekstraordinære generalforsamling i forbindelse med nedlæggelse af foreningen.
Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 23. oktober 2012 på Elstrup mølle.
Sidens administrator kan kontaktes via mail@mariannehvid.dk